For at forstå hvilken hudtype man selv har, vil vi i dette indlæg beskrive de 6 hudtyper.
- Uren/Fedtet hud (Acne)
- Tør hud
- Sart hud
- Normal hud
- Moden hud
- Kombineret hud
Uren og fedtet hud opstår, når hudens naturlige olieproduktion bliver øget og blander sig med døde hudceller, så porer i huden i ansigtet bliver tilstoppet. Når huden bliver fedtet, har bakterierne frit spil. Det giver betændelse og bumser i ansigtet, altså acne.
Acne er en meget almindelig hudlidelse, der rammer næsten alle unge tidligt i puberteten. Acnes sværhedsgrad tiltager og når sit maksimum i 17-19-års alderen. Acne kan desuden forekomme hos kvinder før menstruation og under graviditet og hos mennesker, der bliver udsat for ekstrem påvirkning af huden ved kulde, varme eller kraftig forurening.
Acne kan blive forværret af at man arbejder i fugtigt miljø med fedt, olie eller kemikalier; at man er stresset og derfor har det ikke godt med sig selv; at man kradser i sine bumser og klemmer dem ud; at man har sin menstruation. Indtagelse af alkohol, mælk, chips og pommes frites kan hos nogle forværre den eksisterende acne.
Tør hud er karakteriseret ved skællende, rød, irriteret og kløende hud. Problemet er som regel størst om efterår og vinter. Tør hud findes i ansigtet, på arme, ben og hænderne. Huden har en tendens til at blive endnu mere tør med alderen. Nogle mennesker har en arvelig tendens til tør hud. Som nævnt før er forekomsten af tør hud og gener derefter størst i vintermåneder. Om vinteren falder luftfugtigheden både inden- og udendørs. Vinterkulden og blæsten virker udtørrende og det samme gør brug af centralvarme indenfor. Når vi går ind og ud og skifter mellem kulde og varme, forstærker vi udtørring af huden.
Sart hud kan kort sagt defineres ved at være ”reaktiv”. Det betyder, at den i høj grad reagerer på sine omgivelser; her spiller faktorer såsom temperatur, luftfugtighed, berøring og produkter alle store roller i hudens tilstand. Denne reaktion kan skyldes to ting: ineffektiv overfladebarriere og et fænomen kaldet neuroinflammation. Ineffektiv overfladebarriere skyldes en underproduktion af lipider (fedstof) som beskytter huden fra bl.a. forurening og de frie radikaler.
Neuroinflammation betyder, at nerveender er overfølsomme og frigiver inflammatoriske stoffer (et faresignal, der normalt er forbeholdt hudangreb) som reaktion på harmløse stimuli såsom hårdt vand og temperaturændring. Denne overfølsomhed fremkalder de karakteristiske tegn på sensitiv hud som eksempelvis svie, prikken eller kløe.
Normal hud den er hverken for fedtet eller for tør. Hudens tekstur er jævn og dens porer kan næsten ikke ses. Normal hud viser desuden ingen tegn på tydelige urenheder. Hudens celler producerer et passende niveau af de elementer, som skal bruges for at fastholde et godt fugtniveau og beskytte den fra bakterier. Når talgkirtlerne producerer sebum (talg), som ”smører” og beskytter huden, og er talg- og fugtbalancen samtidig i orden, så karakteriseres hudtypen som værende normal.
Moden hud kendetegnes ved nedsat fasthed og ændring i pigmentering i huden. Ældning af huden er til en vis grad uundgåeligt, men omfanget kan skyldes genetisk, miljømæssige eller livssbetingede påvirkninger. Man begynder at mærke hudforandringer i form af bl. a. små fine linjer omkring øjnene, læber allerede omkring 30-årsalderen. Med årene bliver huden mere slap. Fra omkring 60 års-alderen får man aldersbetingede rynker, fordi huden bliver mindre elastisk.
Kombineret hud er den hudtype man ser oftest i Danmark. Den kendetegnes ved, at pande, næse og hage – altså T-zonen – ofte bliver blank i løbet af dagen og har tendens til urenheder og tilstopninger. Kinderne derimod virker ofte tør.