Hud

Hvad er hud?

Hudens struktur

Vi taler meget om, at vi skal passe godt på vores hud, vi skal pleje den og give den rigtig meget kærlighed.

Men hvorfor og hvad er huden egentlig for en størrelse? Huden er den største organ og betegnes som et sanseorgan fordi den registrerer smerte, tryk og berøring.

Huden er kroppens første forsvarværk imod mikroorganismer og ydre påvirkninger fra omgivelserne. Huden består af tre lag: Overhuden, læderhuden og underhuden. Hudens tykkelse varierer. På øjenlåg og håndrygge er huden meget tynd, mens på fodsåler og håndflader er den tykkest.

Overhuden (epidermis) udgør de yderste hudlag.Det alleryderste lag, det vi ser og føler på hver dag kaldes stratus corneum og betegnes som hudbarrieren. Dem beskytter mod påvirkninger fra omgivelserne. Hudbarrieren er ekstrem tynd, mellem 0,01 – 1 mm. Den består hovedsageligt at døde hornceller og fedtstoffer. Disse udstødes konstant fra hudens overflade og fornyes konstant fra de dybereliggende lag i overhuden. Hvis hudbarrieren bliver ødelagt, vil der komme små sprækker og dermed vil der trænge fremmede stoffer og mikroorganismer ind. Dette kan ske ved kontakt med hudskadelige stoffer eller ved mekanisk slid. Det inderste lag i overhuden, der hedder basal-laget, består af flere lag af levende hornceller, der hele tiden deler sig og bevæger sig opad. I deres rejse opad mod hudbarrieren skifter horncellerne form. De bliver flade, mister deres kærne og når de når helt op til hudbarrierer er det som døde celler. De levende hornceller producerer fedtstoffer, lipider, der transporteres ud af cellen og danner en slags lim, som binder de døde celler sammen. Horncellerne er fire uger om at komme fra bunden af overhuden helt op til hudbarrieren. Overhuden indeholder ikke blodkar, men modtager sin blodforsyning fra blodkar i læderhuden.

Læderhuden (dermis) er det mellemste og tykkeste lag. Den består primært af bindevæv, som gør dette hudlag meget stærkt og sejt. Bindevævet dannes af fibroblaster, som danner en intercellulær grundsubstans bestående af hyaluronsyre, vand, elektrolytter, kollagene fibre og elastiske fibre (elastin). I læderhuden findes også blodkar, der forsyner overhuden med ilt og næringsstoffer og lymfekar og nerveceller, der bl.a. registrerer temperatur og berøring. Hyaluronsyren binder en masse væske og danner en slags gele, som blandt andet er med til at hæmme indtrængende mikroorganismer. Kollagen fibre findes i stort antal i læderhuden, hvor de ligger placeret i bundter og giver huden sin store trækstyrke. Med alderen sker der nogle ændringer i kollagenmolekylerne, som krymper og bliver stivere. Dette fører til nedsat eftergivelighed og trækstyrke og huden bliver efterfølgende mere slap. De elastiske fibre er opbygget af elastin-proteiner. Disse fibre er tyndere og mere elastiske end de kollagene fibre og ligger en smule krøllet sammen i vævet. Det er de elastiske fibre, som gør huden elastisk. Når der trækkes i vævet, rettes de elastiske fibre ud i takt med at vævet strækkes. Når trækket slippes, vender de elastiske fibre tilbage til deres oprindelige sammenkrøllede form og trækker dermed vævet sammen igen. Med alderen mister de elastiske fibre deres elasticitet, hvilket medfører at huden er mindre elastisk hos ældre mennesker. Sollys nedsætter også fibrenes elasticitet og kan dermed gøre huden mere rynket.

Underhuden (subcutis) er hudens dybeste lag. Den består primært af bindevævsceller, der er specialiseret i fedtoplagring. Underhuden indeholder derudover også fedtvæv og blodkar, der forsyner fedtlaget, og mindre blodkar, der forsyner læderhuden og overhuden. Dens funktion er primært at fungere som stødpude og isolering samt at fungere som energidepot. Der findes også masse vævvæske i underhuden. Hvis der mangler væske i kredsløbet, trækkes der mere væske fra underhuden ind i blodbanen.

Kilder: BFA, Branche Fælleskab Arbejdsmiljø og Anafys.dk, online lærebog om Anatomi og fysiologi